Dag 1. Efter diagnose

Dag 1

tanker, masser af tanker der munder ud i, at jeg selvfølgelig både har metastaser i tarm (har træg mave og deraf minimal blodplet på toiletpapir) lungerne (har da både åndenød og er hæs) og i knoglerne ( det er selvfølgelig derfor jeg har så ulidelig ondt i mine ben altid)

Jeg VIL ikke det her!

Har valgt at gå på arbejde, det arbejde der lige om lidt slutter med efterløn efter 19 år på samme skole. Den skole, hvor jeg skulle slutte til sommerfesten med en reception for kollegaerne med dril og grin, den skole hvor jeg sammen med børnene skulle holde en gigantisk fest i klassen, hvor jeg skulle tage afsked med det sidste hold fantastiske forældre og glæde mig til alt det nye mit liv nu skulle indeholde.

Jeg VIL ikke det her

Bliver mødt med knus og mange lyttende ører fra kollegaer, utroligt som det hjælper og mødt af krævende børn der bare vil have min tilstedeværelse her og nu og heldigvis ikke aner at jeg overhovedet er syg, det hjælper også helt utroligt

Jeg VIL ikke det her – bider mig fast i, at jeg på en blanket skulle krydse af om jeg har lavet livstestamente!!! Det er jo en overleversygdom, sagde den søde læge!!!

Finder mig selv siddende yderst på kanten af sofaen, googlende om permanent bryn og hovedbeklædning. Prøver at overbevise mig selv om, at mit store grisefjæs nok bliver hæderligt i sådan et turbanlignende tørklæde. Bestiller tid hos frisøren, hun kan lige så godt klippe mit halvlange hår kort, hader kort hår til mit store hoved, men kan vel lige så godt vænne mig til det!

Går i seng, ligger og vender og drejer mig!

Jeg VIL ikke det her