Dag 2 med brystkræft

Dag 2

Dagen hvor jeg skal ringes op af min kontaktsygeplejerske – sådan en får man, når man er  kritisk syg, ligesom man kan søge om forsikring når man er kritisk syg – hader allerede ordet “alvorlig syg, kritisk syg”

Jeg VIL ikke det her

Har igen været på arbejde, en fin dag med både grin og lange snakke. Bliver ringet op af “min” sygeplejerske som er utrolig sød og giver sig utrolig god tid. Spørger ind til hvordan jeg har det, om jeg har fået fortalt om sygdommen til mine nærmeste – ja, jeg har sgu da nærmest råbt det ud til hele verden i frustration, prøver at berolige mig vedrørende mine dårlige nyretal, prøver at berolige mig vedrørende narkosen, er meget rolig og professionel og afventende – hun er måske nok mere vant til at skulle samle folk op, ved det ikke – men jeg står med begge ben i jorden, shopper løs, snakker løs, gør som jeg plejer. Måske er det ikke gået op for mig, hvor alvorlig syg jeg er, måske er det generelt min måde at reagere på, når noget alvorligt sker, måske er/vil jeg bare være en overlever der “bare” skal igennem det her og om på den anden side, for

Jeg VIL ikke det her

På den anden side får hendes omsorg og alvorlige spørgsmål mig til at føle mig lige så syg som jeg er, utilsigtet, men sådan reagerer jeg, stående der i Magasin med min tlf i hånden. Ha, proppede lige 4 stykker ekstra stykker tøj ind i budgettet, så typisk

Tanker, søvn, tanker, søvnløshed, D vitaminer og google, øv

Jeg VIL ikke det her