Dag 5 - stadig nedtur

Dag 6 — jodkorn!!!

Dagen i dag skulle tilbringes på Riget. Heldigvis havde jeg yngstedatteren min til både at underholde og spørge ind til tingene OG hun er skrap og helt fantastisk til at få tingene til at ske og den sødeste, bedste følger😘

Vi startede på afdelingen og fik et dagsprogrammet udleveret! Første runde var foto af bryster til senere brug af rekonstruktion af bryst🙃 næste step var At få lagt et lille jodkorn ind i knuden, så kirugerne næste dag kunne lokalisere knuden, der sidder langt inde – heldigvis med lokalbedøvelse, for den nål var godt nok lang.

Så på ny afdeling for at få 4 stik rundt i brystvortekanten😳🙈 hvor blåt radioaktivt stof kommer ind. Det var heldigvis ikke helt så slemt som det lyder. På afdelingen sidder vi og snakker om at tage canabis som led i behandlingen, ved siden af sidder en fyr der pludselig rækker mig et kort med hans navn og som har lavet en guide i indtagelsen af canabis som damp – pludselig er vi en stor familie i samme båd, der hjælper hinanden, det føles rigtig rart.

Sidste punkt på dagsordenen er nye blodprøver, igen for mine levertal. Det gør mig rigtig nervøs, for forhøjede tal kan være tegn på metastaser og så er det her løb vist kørt. Får nærmest kvalme af angst.

Jeg VIL ikke det her

Vi ender dagen med sen frokost på Kapers og hyldeblomst på Bopa, datteren og mig og pulsen falder ned og det gode humør indfinder sig, trods alt😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 5 - stadig nedtur