Dag 3

Dag 4 – nede i et sort hul

Dagen blev tilbragt med at studere alt hvad der studeres kan omkring brystkræft, heri også min egen journal – det kan ikke anbefales – her stod sort på hvidt, at der er fundet HER 2 positiv – Funch, nej, neeej, det er jo en aggressiv form der ofte spreder sig eller kommer tilbage og oven i det er der en masse blodprøver med forhøjede værdier.

Jeg VIL ikke det her

Bruger resten af dagen på at google den ene mere gruopvækkende historie end den anden. Er nu fuldstændig overbevist om at jeg har spredning  over det hele og ikke oplever en jul mere. Går helt i sort og glor ud i luften fuldstændig tom indeni

Jeg VIL ikke det her

Hvorfor lige mig, hvorfor lige den her type kræft, jeg vil jo til Kreta, jeg vil jo se mine børnebørn vokse op, jeg vil jo så mange ting. Jeg tror sgu jeg melder mig helt ud. Kan ikke sove, ligger og vender og drejer mig, for nu gør det jo ondt i alle mine metastaser!!! Jeg er svimmel, ser dårligt og har øresusen, det sidder da helt sikkert i hovedet også.

Jeg VIL ikke det her – det er en ommer – de må ha taget fejl

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 3