Dag 36 – træt, træt, træt

En helt almindelig dag, hvor jeg er på arbejde hele dagen. Dejligt at mærke ungernes glæde over jeg er tilbage, det gir lige masser af energi. Bruger noget af dagen til at snakke sommerferie med ungerne, de skal alle mulige steder hen og selv svæver jeg stadig rundt på en lyserød sky over udsigten til min egen ferie – åh håber så meget, at kemoen ikke tager hele ferien fra mig😉

Skal lige et smut til egen læge – blodsukkeret skal jo også passes – det ligger stadig lige på grænsen til type 2 diabetes!

Jeg VIL ikke det her

Jeg har jo nærmest været en kanin i en hel mdr. Spist mig igennem et ton grøntsager, intet rødt kød, slet ingen kager og højst tre stykker chokolade – kæft hvor er det unfair. Hvorfor skal jeg rammes af det hele på een gang, har stadig problemer med nyrerne og nu også ondt i halsen. Nix, nej, jeg skal være helt klar til kemo, for mig og min krop skal på en forrygende ferie til Kreta. Længere er den ikke. Jeg skal svømme med lille O, finde firben med lille H, lege med Fup Frede og sprøjte med vandpistol med Gusse. Sådan er det bare, sådan blir det bare.

Kommer hjem hen på eftermiddagen og er bare træt, træt, træt. Sover en times tid på sofaen. Hvorfor er jeg så træt hele tiden? Er træt af at være træt! Jeg skulle jo være “rask” nu, skal jo “bare” have forebyggende behandling i fem år😂 så hvorfor så træt😴😴😴