Dag 52 – Indlagt

vi ankommer som aftalt til hospitalet i Chania hvor vi skal gå direkte til skadestuen og jeg får med det samme en seng i et lille aflukke. Jeg forstår det ikke rigtigt! Skulle jeg ikke ha taget blodprøver! Endelig kommer en sygeplejerske og tager igen hjertekardiogram, blodtryk og endelig blodprøver.

Jeg ligger længe og glor ud i luften, uendelig længe. Endelig kommer der en ny meget ung læge. Hun er blevet indkaldt fra onkologisk afdeling!!

Neeej, hvad nu – jeg VIL ikke det her!

fortæller mig at mine infektionstal er forhøjede og også nogle andre blodprøver. De vil gerne indlægge mig!!! Indlægge mig, nej, nix, jeg har ferie og vil ikke ligge på et græsk hospital – det vil jeg altså ikke. Hun forsikrer mig, at det kun er for nogle dage og jeg hører mig selv sige, det er ok.

Jeg bliver prompte fulgt hele vejen op på en afdeling af den selvsamme læge. Kommer ind på en firesengsstue, hvor der ligger tre ældre damer, den ene døende. Ud over de tre damer er der min 10 pårørende der kæfter op, udpakker diverse mad og drikkevarer eller bare sidder og glor lige ud i luften. Alles blikke rettes mod mig. Ikke noget med diskret at skæve hen til mig, næ nej, det gør man ikke, man glor fuldstændig uhæmmet – ret ubehageligt.

Jeg får frokost, kartoffelmos der kan stå selv og et stykke ubestemmeligt kød, ingen drikkevarer, det får man gennem sit drop🤔 Manden min kører og jeg er alene med min nye græske familie, der tydeligvis gerne vil hjælpe, men ikke kan et ord engelsk, så det svært.

Jeg får intravenøs medicin og er hele tiden bundet til mit dropstativ, får møvet mig ud på badeværelset – føj hvor er her ulækkert – der er intet bræt men til gengæld lort op og ned ad væggene. Alle pårørende bruger det også!!!! Her er sæbe, men kun et fælles håndklæde!!! Mit dropstativ er indsmurt i blod og lort!!!!

Jeg VIL ikke det her

Jeg bliver pumpet med tre forskellige antibiotika og ligger paralyseret og glor ud i luften. Her er ingen plejepersonale, her laver sygeplejerskerne kun det der indbefatter medicin og blodprøvetagning og også det foregår på en meget uhygiejnisk måde, tit med handsker der har andres blod på sig eller helt uden handsker!!!! To af damerne jeg ligger med bruger ble og jeg begynder at forstå hvorfor alle de pårørende er til stede. Det er udelukkende dem der sørger for plejen af deres pårørende!

Natten nærmer sig – her er overvarmt og en kamp i gang mellem de pårørende om åbent vindue eller aircon.

Jeg VIL ikke det her

Jeg kan ikke sove – to pårørende sidder ret op og ned på plasticstole og sover, en sidder næsten oven i min seng og glor på mig mens jeg prøver at sove og en sidste har slået en campingstol op og sover

Jeg er målløs!!!!!