Dag 6 — jodkorn!!!

Dag 7 – operation

Op kl 5.30 – hurtigt bad, ud i taxa, fastende og tørstig på vej til Riget med manden ved min side – pyh

Jeg VIL ikke det her

kl 7.15 på afdelingen, hospitalstøj på, kirug kommer og tegner på mig og vi sendes gående ned til opretionsafsnittet, hvor vi venter ganske kort. Jeg er den første der skal opereres, hvilket er rigtig rart.

kommer ind på operationsstuen og hurtigt går anæstesilægerne i gang

Jeg VIL ikke det her

Jeg får lagt Veflon, får maske og bedøvelse og er lynhurtigt væk. Vågner ved at en eller anden står og rusker i mig og råber at jeg skal trække vejret. Vågner igen på opvågningen, ved at en anden står og råber jeg skal trække vejret!!! Selvfølgelig ligger jeg på opvågningen, det skal man ellers ikke, det er kun meget få der gør det!! Så typisk. Ligger der et par timer og kommer så op på min stue, hvor min søde datter igen venter på mig

Hurtigt får jeg det meget bedre, snakker løs og har det efter omstændighederne rigtig godt, kun få smerter og ilten bliver koblet fra. En time efter var jeg oppe og gå, lidt svimmel, men det gik og kl 18.00 drog jeg hjem, nærmest helt upåvirket og det på trods af, at de har fjernet en pæn del af mit bryst, at de har fjernet to lymfeknuder og trukket væv fra kanten af bryst hen over det hul der eller var blevet. Fantastisk

Jeg VIL ikke det her – men lige i dag ville jeg godt, for nu må og skal jeg tro på at kræften er væk, jeg VIL ikke andet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 6 — jodkorn!!!