Dag 52 - Indlagt

Dag 54 – 57 Gys for et fængsel

Det her er et mareridt. De hygiejniske forhold på det her hospital i Chania er ubeskrivelig rædselsfulde. Her bruger man fx ikke handsker når man håndterer mit drop, næ nej her skifter vi bare medicin med blodhænder ind i min åbne åre og lukker for tilgangen med en gammel beskidt prop der tilfældigt lå på mit natbord, det selvsamme bord hvor myrerne holder fest og hvor jeg i nattens løb tog en tår af min Fanta, her holdt de også fest🙈 Har dog lært at man ikke stikker termometeret ind i munden, men under armen, det deles vi nemlig også om, uden afrensning😳 ligesom jeg har vænnet mig til mit dropstativ fyldt med gammelt blod og lort🤢

Søvn bliver det heller ikke til, dels får jeg antibiotika kl 24.00 og igen kl 5.00 og i de mellemliggende timer køres der ræs lige neden for hospitalet mens de vilde hunde heppegør natten lang, alt i mens de pårørende stepper rundt og skifter ble på deres døende kone/datter eller min nye svedlugtende græske ven på 120 kilo springer op i sengen ved siden af min og puster mig ind i hovedet, snorkende og pruttende

Jeg VIL ikke det her – jeg vil ud – jeg vil hjem

De havde lovet mig at komme ud mandag men vil nu beholde mig til FREDAG, jeg gør det ikke – bilder dem alt muligt ind! Jeg har en flybillet, jeg har et familiemedlem jeg skal følges med hjem osv osv. De er iskolde, jeg er for syg til at flyve og blablabla. Nu er jeg jo ikke i DK og skal ikke tro jeg på nogen måde kan lade som om. I Grækenland er jeg bombet 30 år tilbage, her diskuterer man ikke med lægerne, her stiller man ingen spørgsmål. Her dikteres hvornår tingene sker og man får ikke svar på prøver mv medmindre man er så heldig at støde ind i absolut yngstelægen, der er rigtig god til engelsk og gerne vil forklare. Hun fortæller at mine blodprøver er fine og jeg reagerer godt på min medicin. Jamen så ligger jeg altså ikke her til fredag!!! Vi indgår en aftale om onsdag🤔

Mad får jeg heller ikke meget af. Om morgenen får jeg en pakke med to tvebakketoast, en pk margarine, en pk kirsebærmarmelade og en kop te ( den sidste glæder jeg mig til) til frokost får jeg som regel kartoffelmos – der både er kold og som man kan skære i fine skiver😳 – som regel med kold kylling til, om aftenen enten ris eller pasta – koldt selvfølgelig – med et eller andet ubestemmeligt stykke kød til. Een af afterne sad jeg længe og undrede mig over hvad det her stykke kød der lå foran mig egentlig var – det var et halvt fårehovede med tænder!!! Jeg plejer ikke være oversart mht mad, men det her, det kan jeg altså ikke – så får kun morgenmad og det jeg sniger mig, med drop og det hele, ned i kantinen og køber. Fordel: har tabt fire kilo😏 drikkevarer får man slet ikke, bortset fra te’en, det jo grotesk når man tænker på vi er syge, der er 35 grader og vi skal drikke min tre liter om dagen!!!

Onsdag oprinder og jeg glæder mig som et lille barn til at komme ud i friheden igen. Har bildt dem ind, at jeg skal nå et fly om aftenen, så de må gerne udskrive mig hurtigt! Igen! Det har jeg da ingen indflydelse på, næ nej, jeg får både ny saltvandsdrop og tre forskellige antibiotika både morgen og middag. Hver gang jeg spørger hvornår jeg kommer hjem får jeg et surt svar om, at det må lægen bestemme – men der er sjovt nok ingen læge! Jeg bliver mere og mere desperat, jeg vil hjem NU, føler de holder mig indespærret via mit drop, beder min mand gå ud på gangen og råbe op, hvilket han gør. Nu får vi et tidspunkt om eftermiddagen, som så heller ikke bliver overholdt. Den døende dame er nu næsten død, stuen emmer af sorg og frustration og jeg vil UD. Ender med at jeg truer med at hive mit drop ud af armen og gå og SÅ bliver jeg befriet. Nu skal manden min så gå hele hospitalet tyndt for at få en underskrift på noget antibiotika jeg skal have på apoteket. Han opgiver efter en halv time, kan ikke finde nogen der kan det og vi nærmest løber ud af hospitalsindgangen, ned til bilen og bare væk.

Pyh, det har været både oplevelsesrigt, hårdt og lærerigt, men det bliver nu rigtig rart at komme til DK og et hospital jeg kender, håber bare jeg kan få lidt ferie ud af de sidste fire dage hernede🏊‍♂️😎

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 52 - Indlagt