Åh den stakkels krop – dag 246 – 271

Ak ja, nu igen!

Var forleden igen igen på Herlev for at få min tredie hjerteundersøgelse. Sådan en får jeg hver tredie måned fordi jeg får denne her medicin Ontruzant, der kan ødelægge hjertets pumpeevne og nedsætte ydeevnen betragteligt. Godt at de holder øje med mig, men omvendt svært valg om jeg skal forebygge at kræften vender tilbage eller dø af hjertesvigt – nå det er heldigvis sjældent😉 altså det sidste, desværre ikke tilbagefald!

Skal møde op en time før undersøgelsen fordi jeg er med i et forsøg jeg dårligt nok ved hvad går ud på, kun ved jeg at det ikke er noget jeg får glæde af, men måske den næste generation, fint nok. Forsøget går kun ud på at få taget ekstra mange blodprøver, også fint nok, hvis det altså ikke liiige var fordi jeg igen igen skal have ødelagt mine blodårer.

Tidligere fik jeg jo indopereret en “port” så jeg kan få alt min medicin gennem den. Man får en rimelig lang og tyk nål stukket gennem huden og ned i porten, hvorefter medicinen løber gennem en slange forbundet til nålen og videre gennem et rør der ligger i min blodårer. Supersmart, gør lidt ondt ganske kortvarigt og så kører det. Jeg er meget glad for min port når jeg skal have min medicin ellers ikke. Den er blevet lagt meget yderligt og ses meget tydeligt gennem huden, ved flere af mine venner og familie syntes den er direkte ulækker at kigge på og det er den faktisk. Den strammer også hvis jeg ligger forkert på den og klør altid😉 men alt det kan jeg leve med, når jeg bare slipper for at få ødelagt mine meget sarte og porøse årer. Men sådan er det bare ikke🙈 Nede i blodbanken – den der kun er til kræftpatienter – kan man ikke finde ud af at bruge en port, det er man ikke uddannet til – I EN BLODBANK! – resultatet blev så igen en arm der ligner en trafikulykke efter forsøg på at ramme en blodåre. Videre til hjerteundersøgelse som er en meget fredelig undersøgelse. Her skal jeg have indsprøjtet, selvfølgelig i en blodåre, et kontraststof så man kan tage specielle billeder af mit hjertes pumpeevne. Jeg tænker der ryger nogen patienter med samme diagnose og port som mig til den undersøgelse, men heller ikke her kan man bruge en port, heller ikke her er man uddannet til at håndtere sådan en – skal da lige tilføjes det ikke kan være den store videnskab at stikke den nål ned i den port, jeg tror selv jeg kunne gøre det efter at have set det så mange gange! Men næ nej, jeg kunne have gået på “min” onkologiske afdeling og fået den lagt og så kunne jeg gå med tape og slanger gennem de mange gange hen til hjerteundersøgelse og tilbage igen. Det gjorde jeg så ikke, så måtte igen stikkes i, denne gang med et radioaktivt stof der heldigvis løb i mine blodårer men også ud i armen😳

Helt ærligt!!! Som de siger på “min” afdeling, det handler kun om kroner og ører. Det handler kun om, at man ikke vil bruge resourcer på at kunne lægge en nål i en port. Hvor er det dog helt hen i vejret at jeg som patient godt kan få lagt en port. En operation der tog en lille time og hvor der blev brugt en del ressourcer i forhold til personale og tid men at jeg efterfølgende “kun” kan bruge min port på Onkologisk afdeling og absolut ingen andre steder. Hvad er den så værd? En mærkelig priotering, både over for patienten, i det her tilfælde mig😉 men også over for en i forvejen meget travl Onkologisk afdeling. Beklager Onkologisk, men næste gang kommer jeg altså til jer og får den lagt, også selv om i har travlt, for jeg gider ikke flere ødelagte årer!

OG så lige det positive: Jeg er færdig med 15 x stråler, ikke mere plastik, ikke mere klorin, ikke flere ydmygelser og bedst ikke nogen bivirkninger, hverken forbrændinger eller feber. Hov! Hvad skete der lige for, at jeg slap for dem😉 måske 2019 blir et bedre år end 2018😘