Dag 218 - 231 - Velkommen 2019, du kan kun blive bedre

Dag 232-245 – Er det mon Ebola eller noget lignende!!!

Så rigtigt! men det kan jeg så ikke liiiige i dag

Jeg er begyndt på 15 x stråler og møder troligt op i stråleterapien på Herlev hver dag. Hvilken oplevelse. Fra dag 1 blev jeg mødt af en sygeplejerske der skulle fortælle mig om mit forløb. Ikke hjertevarmt som på Onkologisk afdeling, næ nej, meget afmålt og uden at sige ordentligt goddag. Det kom der dog en forklaring på. Jeg har jo denne her VRE bakterie!!! øh nej det har jeg ikke, den er jo blevet behandlet med hele 6 forskellige slags medicin OG jeg har efterfølgende fået taget nye prøver OG den er VÆK. Det er fuldstændig ligemeget får jeg at vide – der skal gå 1/2 år før jeg erklæres bakteriefri – hvorfor dog det??? når det er påvist den er HELT VÆK, jeg undres!

Når man får stråler kommer man ind i et forholdsvis stort rum med forskellige plader og halve rør der kører rundt om en men man ligger mussestille på et meget hårdt leje, der på forhånd er indstillet helt specialt til lige præcis dig. Når jeg ankommer, er der en sygeplejerske der henter mig, uden at give hånd, for jeg kunne jo smitte med denne her forfærdelige VRE eller er det Ebola!! Så kommer jeg ind til endnu en person der er klædt ud i engangsdragt og handsker. På trods af handskerne rører man på intet tidspunkt ved mig, heller ikke selv om jeg skulle ligge lidt forkert, så må jeg selv prøve, efter instrukser at møve mig rundt. Jeg kommer op på et leje som er pakket helt ind i malerplastik, selv ben støtten er pakket ind. Her kan jeg så ligge og rutcher rundt. Så får jeg nogle briller på, der bruges til en indstuderet vejrtrækning jeg skal yde hver gang de bruger stråledimsen. Den stakkels handskedame er nødt til forsigtigt at røre kanten på brillerne, hvorefter jeg selv skal tage dem på inklusiv en vat dims så de sidder rigtigt. Når hele seancen er færdig og jeg skal op fra mit plastikleje – det er rimelig svært da det rutcher og jeg ikke har mavemuller nok, så er der igen ikke hjælp at hente, næ nej, de vil jo ikke røre ved mig, så må klare mig selv. Nu bliver al denne plastik taget væk af handskedamen lagt i en plastikpose hende uden handsker har klistret fast på et bord (handskedamen kan jo ikke, hun må ikke røre bordet for hun har jo rørt MIT plastik) og hun får overrakt en pose med klorservietter af hende uden handsker og klorer alt af, briller, leje, ben støtter osv på trods af plastikken.

I dag blev grænsen for ydmygelse så nået. I dag måtte jeg ikke tage tøjet af (kun overkroppen) der hvor man gør det, nemlig ved væggen hvor der er en knage og to bænke. Nej, nej, nu var den ene bænk blevet rykket ud, her kunne jeg lægge ALLE mine ting, så de kunne klore bænken  efterfølgende. Jeg måtte ikke hænge jakken på knagen, for så kunne den jo smitte væggen eller jeg kom måske til at røre væggen og de havde de andre dage også kloret VÆGGEN og malingen kunne ikke lide det. Jeg må heller ikke bruge deres toilet uden at råbe det højt til hele stråleterapien, så en handske og rumdragtdame kan komme styrtende og klore hele badeværelset af. Tør vædde med de også gør det ude i venterummet når jeg har rejst mig fra en stol til stor undren for de øvrige patienter. Men jeg er jo RASK og ikke bærer af VRE længere og selv om jeg var, har jeg aldrig oplevet noget der bare lignede det her på nogle andre afdelinger før – og jeg har været på mange – På Onkologisk bliver jeg mødt med både knus, kram og given hånd og jeg må gerne sidde i deres stole og gerne benytte toilettet!!!

Jeg har aldrig følt mig så YDMYGET før og i forvejen er jeg lidt tyndslidt af sygdommen i sig selv. Jeg føler mig ulækker, ussel, beskidt og andenrangs. Det er nedgørende at blive mødt på den her måde, eller det føles sådan, er lige nu bare så vred og ked af det. Jeg har jo ikke den her bakterie og jeg er ikke ulækker eller ussel. Jeg går i bad hver dag, jeg vasker hænder efter toiletbesøg, jeg spritter hænder hver gang jer bare ser det her hospital, så lad dog være med at behandle mig som om jeg har Ebola oven i en, i forvejen, alvorlig sygdom – rend mig stråleterapi!!!

Jeg tror jeg i morgen vil sætte mig i alle stole i venterummet, røre lidt ved væggene på vej ind i rummet og kravle ud af det igen, så gulvene også skal klores!!!!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 218 - 231 - Velkommen 2019, du kan kun blive bedre