Dag 169 – 191 – Sidste kemo eller mangel på samme!

Sidste kemo! Eller rettere ingen sidste kemo Så kom dagen hvor jeg skulle have den sidste kemo og sygeplejerskerne stod klar med flag og lykønskninger. Men, men, men som sædvanlig kom der noget i vejen, sådan en lille biting som 39,9 i feber. Så i stedet for kemo lå jeg nu igen på 17 etage tilbage på min isolationsstue, bare en anelse træt af det hele. Heldigvis blev det kun til tre dage med intravenøs antibiotika, men alligevel, det er 8. Gang jeg er indlagt på bare et år. Efterfølgende blev jeg sammen med min overlæge enige om at min krop ganske enkelt ikke gider mere kemo, så ingen sidste gang til mig og ingen flag på bordet. Godt man kan selv så. Tog hjem købte en kage og fandt flaget frem, nød stilheden og fejrede ingen kemo, helt alene.

Farvel til kemo, goddav til ontruzant hver tredie uge til september 2019 ( den giver så kun dårlig hjertefunktion og allergisk reaktion med feber og rysteture til følge, har været der🙈) hallo til stråler i 15 dage ( inkl næseklemme og åndedrætsøvelser, så hjertet ikke rammes for meget) hej til zoledronsyre hvert halve år i fire år (slipper for de store tandlægeoperationer imens, da den kan forårsage en smuldret kæbeknogle) davs til antihormoner hver dag i 5 år (giver bare lidt hedeture, tyndt hår, ømme led og muskler og sådan cirka en vægtøgning på 30 kilo, når nu det er mig) men mest velkommen til min nye hanekam, er meget spændt på hvilken hårside der vinder kampen om hårsidevalg, eller om den hanekam bare vokser opad😳🤪

Pyh, det var så lidt om fremtidsplanerne, dertil kommer alle bivirkningerne og senfølgerne såsom nedsat følelse i tær og under fødderne – det er meget mærkeligt at danse, når man ikke helt kan mærke hvor man egentlig danser hen💃🏻 Men ok, det bliver heller ikke til så meget, jeg ligner en afdanket gammelt øg, totalt stivbenet og bare det at få gang i de ben tager flere minutter og så ligner jeg alligevel en der har gjort i bukserne🙈 det er som om benene ikke helt vil ind mod hinanden og når fødderne ikke ved hvad de gør, så bliver det sgu et ømt syn. Til gengæld er smagssansen ved at komme tilbage, nu kan jeg skelne mellem gamle Ole og en leverpostejmad🧀🥪 lugtesansen ligeså, selv røgen fra naboen mener jeg at kunne lugte i min stue🤢

Nu er det så meningen at jeg først skal ud på mit andet hjem lige inden jul og have min Ontruzant, hvilken mærkelig følelse. Tror da overhovedet ikke mine sygeplejesker og jeg kan undvære hinanden så længe, er jo nærmest blevet afhængig af alle knusene og krammerne jeg bliver mødt med, for ikke at tale om alt vores sladder, Hm!

Men, oh skræk, jeg har fået bildt mig selv ind at jeg kan mærke en lille bitte knude i mit opererede bryst😰 det må og kan bare ikke være sandt – måske et det bare fordi at en jeg har fulgtes med på sidelinjen, vi er lige langt i vores forløb, har fået opdaget flere metastaser forskellige steder i kroppen, lortesygdom – måske er det fordi jeg bare gerne vil besøge ‘mine’ sygeplejersker🤨 Update følger, men nu vil jeg lige prøve at se tiden an hen over weekenden Skal da også liiiige på spa med en veninde, lige et smut til Berlin med mine tøser og lige en tur til Prag inden jul, så har på ingen måde tid til flere knuder eller andre sjove ting. Nej spøg til side, jeg magter det slet slet ikke, så derfor kan det simpelthen ikke være sandt – tænk hvis jeg skulle starte forfra med hele kræftpakken