Dag 139 – 152 – Power Port? Fagre nye verden!

Har vist kort nævnt, at jeg fik fjernet min Picc Line efter kort tid. En Picc Line er en slange der bliver opereret ind i overarmen, hvor et kateter bliver lagt i en åre og ført hen ved hjertets væg. Et stykke af dimsen hænger så ud af ens overarm og heri kan man give medicin/kemo. Vældig smart, når man som mig ikke er til at stikke i og der altid skal gøres tre eller flere forsøg. En Picc Line er dog også en hæmsko, da den skal pakkes ind i plastik ved brusebad og man må slet ikke gå i svømmehal eller havbad. Nå ligemeget, den skulle ud efter 14 dage, da man mente den måske var årsag til min VRE bakterie i blodet ( det var den så ikke, viste det sig)

Det betød at jeg nu igen skulle stikkes i mange gange og efterhånden frygtede alle, også personalet at skulle stikke i mig. Den sidste veflon jeg fik lagt lagde man i min finger😳🙈😱 Så nu blev det besluttet at jeg skulle have en såkaldt Power Port og jeg skal da love for, der er noget power over at få sådan en lagt!

Jeg skulle møde op på “min” afdeling to timer før operationen, her blev jeg iført en hospitalsskjorte – jeg ved ikke hvor lang tid man forestiller sig det tager at få sådan en dims på, jeg brugte to minutter, så TO TIMER😳 er ved at være træt af al den ventetid! Efter de to timer blev jeg sendt ned til afdelingen for permanente katetere og sad også her og ventede i laaaang tid. Endelig kom jeg ind og blev mødt af en læge, en lægestuderende og en sygeplejerske, alle iklædt gule beskyttelsesdragter, blå handsker og masker – troede et kort øjeblik jeg var med i et rumforskningsprojekt😉 men næh nej, det var min isolation pga min VRE bakterie som ingen faktisk ved om jeg stadig har🤪 lidt voldsomt, når man i forvejen er lidt nervøs. Blev lagt ned og afrenset med jod og fik klistret blå klæder overalt, fik sågar hevet mit ene bryst ned på maven og klistret det fast🙃 Blev lokalbedøvet i halsen og i brystbenet, ikke det behageligste i verden. Så gik “Mr jeg elsker mit voldelige job” læge mand i gang med at lave et hul i halsen, hvor han pressede en rund dims med tre knopper ind i halsen , vel på størrelse med en femkrone🙈 et kateter blev lagt i en blodåre hen til hjertet og dimsen blev ført ned til brystbenet og det var her jeg stod helt af😱 Han asede og masede og trykkede på min stakkels hals og på et tidspunkt viste hjertemonitoren at mit hjerte sprang flere slag over. Det tog “Mr jeg elsker mit voldelige job” sig ikke af, heller ikke selv om sygeplejersken flere gange påpegede det og heller ikke selv om jeg lå og højlydt både stønnede og gispede efter vejret – næ nej, det hele kørte efter bogen forsikrede min lægemand mig om utallige gange. Jeg syntes ik det var rart. Til sidst lavede min “Jeg elsker mit voldelige job” mand en “lomme” ved brystbenet, hvor han hev og strakte huden eller noget. Til sidst blev det hele syet sammen og jeg var done! Pyh ha! Et stk Power Port rigere.

Efter fire dage skulle jeg så prøve denne her Power Port og må indrømme, det er genialt! Godt nok skal jeg stadig stikkes lige gennem huden og have lagt en slags prop med slange og en slags veflon og heri får jeg nu min kemo og andet medicin, så ikke flere forgæves stik, yes! Utroligt hvad man har opfundet, men også utroligt hvad man som cancerpatient skal udsættes for, nu render jeg rundt med en dims med dutter der kan ses som en forhøjning på mit brystben😳 og et armbånd jeg kan tage på i lufthavnen, hvis jeg nu skulle sætte hele Security på den anden ende😂😂 Nu glæder jeg mig bare til at få fjernet stingene og til at kunne holde ud at have tøj på og til at kunne ligge på den side når jeg sover og og og – gad vide hvad det næste bliver😅