Sidste behandling – sådan da!

1år og 4 måneder er gået nu siden jeg fik konstateret brystcancer. En lang, laaaang rejse er slut – troede jeg – jeg havde glædet mig til i dag, for i dag var dagen, hvor jeg skulle have sidste behandling af min Ontruzant. I dag skulle flaget hejses, i dag skulle det fejres. Meeen sådan er det jo slet ikke. Her er hverken flag eller fejring for rejsen er langtfra slut.

Det er lang tid siden jeg sidst har været på denne side, hvilket er et godt tegn, der betyder at jeg ikke går rundt og tænker særlig meget over sygdom/tilbagefald i hverdagen. Der er sket rigtig mange andre både gode og dårlige ting i mit liv, her på det sidste og tiden har været fyldt op med ferie, snarlig flytning og masser af god mad og vin og sociale arrangementer. Alligevel ligger frygten for sygdom/tilbagefald og lurer omme i baghovedet og sådan vil det nok være resten af livet.

Tilbage til det der skulle være den store “befrielsesdag” i dag. Farvel til Herlev Hospital og goddag til en masse frihed og nyt liv. Øh, nej, jeg havde godt nok ingen nye tider til noget som helst, hvilket føltes ret godt, men måtte lige spørge ind til forskellige ting og gik derfra med bestilling til 5 nye tider inden for bare 4 mdr, så nej, slippe hospitalet, det kommer ikke til at ske!

1. Jeg har stadig min port siddende, den jeg får medicin gennem. En utrolig grim ting der har optrådt på alle sommerbilleder som det mest fremherskende. Den ligger så yderligt, at man kan se alle knopperne og hele slangen op til halsen gennem huden – faktisk ulækkert og jeg glæder mig til den skal opereres ud engang i september – det er næste skridt mod “raskhed”

2. Jeg skal lige have min nr 2 zoledrynbehandling i oktober, den jeg fik influenza af sidste gang, jamen det ser jeg da virkelig frem til, så mangler jeg også kun 6 behandlinger af dem – dem må jeg tage uden min port, for nu skal den altså ud og jeg flytter da også lige med lidt influenza!

3. Skal huske at køre på Herlev og få taget blodprøver, så de kan tjekke mine nyretal inden Zoledrynbehandlingen – også i oktober

4. Skal til kontrolsamtale hos læge i december – er godt nok kun på venteliste til en tid!! Hvordan kan man være det! Har vel krav på de samme samtaler som andre og tænker her også er en tidsfrist ifølge kræftpakken

5. Skal have ny ultralydsundersøgelse af bryst i december fordi jeg har plaget livet af min søde overlæge efter fund af min sidste knude/væskeansamling, her er jeg blevet anbefalet af min onkologiske afdeling og så er det op til røntgen afdelingen om de vil/kan finde en tid til mig. Hvordan i hele hule H…… kan det være op til en røntgen afdeling om de gider bruge resourcer på mig. Er de nu blevet clairvoyante eller noget? Og kan se om jeg har tilbagefald eller ej. Ret smart egentlig, for så behøver ingen af os længere gå til kontrol hvert andet år, de kan simpelthen se det på røntgen uden vi behøver møde op, meget besparende for alle!

Igen, hvad er det for et sygehussystem vi har, det fungerer jo ikke. Havde jeg ikke selv spurgt ind til tingene havde jeg ikke fået nogen tider og ikke fået fjernet min port. Heldigvis havde jeg en utrolig sød sygeplejerske der havde tid i dag og hun ordnede de forskellige ting på stedet. Men det er jo ikke godt nok, man skal åbentbart selv vide hvordan systemet og tingene skal forløbe fremover og det ved jeg faktisk ikke, for det er jeg ikke blevet informeret om. Måske er jeg ikke god nok til at spørge og skrive små sedler om hvad jeg skal spørge om. Det må jeg til at øve mig i, ellers bliver jeg vist tabt i det her system. Oveni holder jeg så min tredie pause i min antiøstrogenbehandling. Jeg får flere og flere bivirkninger og så ondt i mine led, at jeg nærmest kravler op ad trappen om aftenen for at finde min seng. Sidste nye bivirkning er en springfinger – det ser lidt sjovt ud – det er det bare ikke, den gør ondt og generer, så jeg har svært ved både at male og strikke, to af mine ynglingsbeskæftigelser.

Så nej, følelsen af at være blevet sluppet fri og være rask, den lader vente på sig, jeg ved stadig hvad jeg skal få min tid til at gå med:)

Som den søde sygeplejerske sagde: Er der nogle tider der er bedre end andre, skal du ud at rejse? Øh nej, det skal jeg så ikke med det her program og en flytning:)