Nej,nej,nej, magter det ikke - dag 343-346

Ventetid overstået – 1 år

For præcis et år siden sad jeg i et venterum på Rigshospitalet og ventede på svar, på biopsiprøve, brystkræft eller ikke brystkræft! Det var en tung dag! I dag sad jeg i et venterum på Herlev og ventede på undersøgelse om kræften var vendt tilbage.

Det var den ikke – VÆSKEANSAMLING I ARVÆV – pyh, pyh, pyh hvor er jeg lettet.

Det er svært at beskrive, hvad man som kræftpatient eller patient med anden alvorlig sygdom går igennem psysisk, hvis man ikke lige selv har prøvet det. Jeg personligt, tror det er ventetiden, der er noget af det sværeste. Det at man ikke ved om man “går fri eller har en dødsdom hængende over hovedet” er rimelig belastende og er noget man bare venter på at få vished om, alt for længe. Tre uger har jeg gået med en ny knude som flere læger også har kunnet mærke – tre forbandet lange uger – tre uger med svingende håb og modløshed – tre uger med op og ned ture og på bare tre kvarter har jeg så kunnet smide alle bekymringerne fra mig igen.

Til sammenligning kan jeg så fortælle, at jeg i sidste uge fik en henvisning fra egen læge til røntgen og ultralyd af hofte og knæ. Jeg fik en tid til røntgen samme dag jeg ringede og en tid til ultralyd dagen efter! Vel og mærke i det private regi! Sygt system! Når det drejer sig om en alvorlig dødelig sygdom, kan man ikke engang overholde kræftpakkens maximumtider. Ikke at jeg skal klantre hospitalsvæsenet for det, men politikerne. De har ellers meget travlt med at påberåbe sig, hvor dårligt det er at hospitalerne ikke overholder ventetiderne, måske de skulle kigge indad og kigge på fordelingen af ressourcer mht økonomi, de kunne jo prøve at sammenligne deres egne løn og arbejdstider med sygeplejerskers/lægers løn og arbejdstider for ikke at snakke om hvor mange de skal sidde inde på Christiansborg og kukkelure og hvor få der skal rende meget stærkt på hospitalerne, men måske det først går op for dem, når de selv bliver ramt – nååå nej, så får de vel særbehandling!

Husk der meget snart er valg:) og husk at også du kan rammes af brystkræft, hver femte kvinde i DK rammes også mange unge, desværre, så din mening, støtte og holdning er OGSÅ vigtig

Det var så dagens sure opråb blandet med jubiråb over raskmelding:) Og jubiråb over min nylige rejse til Barcelona. En skøn skøn by. Snyd aldrig dig selv for en tur med svævebanen op til borgen, masser af tapas, der er en hel gade kun med tapas, god rose eller hvid sangria på en strandbar og så selvfølgelig eventyrture rundt i det gotiske kvarter. Barcelona kan klart anbefales og det kan klart anbefales at rejse ud også med en alvorlig sygdom og også selv om forsikringen ikke dækker, det gør så til gengæld det blå sygesikringskort. Gør det! Det gir så megen overskud til alle behandlingerne, bekymringerne og hverdagen med sygdom:)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nej,nej,nej, magter det ikke - dag 343-346