I dag er en skelsættende dag

I dag er en god dag. I dag er en skelsættende dag!!

Forrige mandag fik jeg endelig opereret min “port” ( den der forsynet mig med alle mine behandlinger med en nål gennem huden og ned i porten) ud og alt gik for en gangs skyld helt efter bogen. Det var en dejlig fornemmelse at få fjernet den slange der permanent har ligget i min blodåre og følelsen af, at kunne trække vejret i både bogstaveligste og overført betydning var skøn. Det var SÅ meget lettere at få den fjernet end at få den lagt og lettelsen var stor. Jeg dansede nærmest ud fra det forhadte hospital.

Nu er der så gået 11 dage hvor jeg ikke har måttet bære på noget tungt ( det har været ren luksus) og hvor jeg heller ikke har måttet træne ( det har været møg irriterende) men i dag har jeg så fået fjernet stingene, derfor den skelsættende dag:)

Godt nok skal jeg have lagt drop i stedet for igennem min port, hvert halve år med behandling med Zoledronsyre, men jeg skal nok overleve, spørgsmålet er om min afdeling overlever! Jeg fik min anden behandling to dage efter min port var fjernet og der var nærmest panik på hele afdelingen. Jeg havde en sen tid der betød at kun to sygeplejersker var tilbage på afdelingen og ingen kunne finde noget som helst der bare lignede blodårer. Ja faktisk var både de og jeg i tvivl om jeg overhovedet var ægte og levede😉 Efter mange stik (6 forsøg faktisk) opgav de og hentede en såkaldt “giraf” et apparat med en lang hals som kunne scanne mine blodårer. Supersmart og den stakkels sygeplejerske måtte nu stikke i blinde og kun efter denne giraf, men det lykkes. Hjem gik jeg med strenge ordre om, aldrig at få en tid i weekenden, for da var de kun een på arbejde og det magtede de ikke. Fint for mig, jeg er også helst fri for weekendbesøg. Jeg skal have 6 gange flere af disse behandlinger over de næste tre år, men det gode er, jeg ikke fik høj feber denne gang, faktisk reagerede jeg slet ikke, det dårlige er de ikke kan stikke mig, men det er heldigvis ikke mig der skal bakse med det, kun lægge arm til:)

Men dagen i dag er, for mig, skelsættende fordi jeg er færdigbehandlet med både kemo og Ontruzant, så selv om jeg ikke er helt færdigbehandlet, så føles det som at blive sluppet fri. Fri for ugentlige hospitalsbesøg, fri for ventetid, fri for kemolugten, fri for angsten for infektioner eller kramper, fri for sygdommen (næsten) JEG ER FRI og kan se fremad.

Det skal i dag fejres med en tattoo. Den kommer med i næste indlæg:)