Dag 37 – afsked

Så kom dagen hvor jeg skulle tage afsked med forældre, børn og kollegaer. Hader at skulle sige farvel.

Startede med morgenmad for forældrene. Nogle viste jeg var syg og var meget omsorgsfulde og berørte. Andre viste det ikke og var mere spidse i deres bemærkninger om god ferie og lidt hånlige – mente vel at jeg allerede havde holdt rigelig “ferie” ved mit lange sygdomsforløb. Kunne ikke dy mig og fortale at jeg ikke kun skulle sove længe, ikke rejse hele tiden, ikke bare nyde det, men at jeg havde nogle hospitalsmøder jeg skulle passe det næste års tid😒 Der var nogen der fik lidt røde ører og skyndte sig videre.

Så var det afsked med børnene, fik mange knus, tegninger og perleplader. Pyh, det var hårdt, det plejer jo at være et på gensyn, men ikke denne gang.

Så var det afsked foran hele skolen med tale og blomster. 700 elever der piftede og råbte og skreg, det må da kaldes noget af en afsked!

Så en lille afskedsreception for kollegaerne. Hele ledelsen og nogle kollegaer dukkede op til et lille glas. Åh hvor var det svært at sige farvel

Så hjem, slæbene på blomster, gaver, vin og chokolade. Faldt træt om på sofaen nu igen og sov en times tid. Om aftenen skulle jeg mødes med en kollega og ud og spise. Det var superhyggeligt med masser af Aperol og vin ( alt det jeg ikke må🙈) Trak min skodcykel hele vejen hjem, den syntes lige pludselig ikke den ville dreje mere, så det blev også til et farvel til den😏

Gik godt nok sent i seng, men sov i 9 timer – øv, for den træthed altså – blir jo altså liiiidt bekymret😳