Dagene bare går med utallige hospitalsbesøg, men også med “ferie” Man skønner at der skal gå en uge før jeg kan få Herceptin og kemo oven på min indlæggelse. En uge – en hel uge – det er helt fantastisk. Jeg kan pludselig planlægge nogle dage med venindebesøg, har overskud til at handle ind og lave mad, har overskud til at være kreativ og få både malet, strikket og ryddet op. Hænger ud med både familien og veninder på cafeér – Det er jo skønt at kunne glemme Herlev hospital for en stund. Men sådan en uge går godt nok hurtigt og dagen for Herceptin og kemobehandling oprandt. Først en lægesamtale med min søde overlæge der er bekymret for alle...