Mandag skal jeg tidligt op og afsted til Herlev, hvor jeg skal have taget blodprøver og have en snak med en sygeplejerske. Vi har en fin snak om alle bivirkninger ved første kemo! Jeg syntes egentlig ikke jeg har særlig mange, men da jeg begynder at remse alle op, så har jeg alligevel pænt mange også de mere tabubelagte! Alle mine slimhinder er ramt både forneden og foroven. Det betyder at jeg ofte er fuldstændig tør i min mund, så jeg nærmest ikke kan åbne den. Øjnene tørrer ind og jeg må dryppe dem flere gange dagligt. Har fået svamp og hæmoride, hvilket er to meget ubehagelige bekendtskaber!! Er mere træt og bliver med mellemrum ramt af tømmermænd, vel egentlig...

Tilbage i huset igen. Fantastisk følelse og bliver mødt af glade børnebørn og piger der har købt en “velkommen tilbage” gave til mig – de smukkeste øreringe. Vi går i gang med at rette mine sidste hårstrå til mens drengene skeptisk kigger på. Det har fyldt en del hos syvårige Gustav det med håret, men nu hvor han ser det i Real live, bliver det hurtigt en naturlig ting for ham. Treårige Frederik er mere skeptisk, for han troede jeg lå på hospitalet for at få håret på igen, så han mener ikke rigtig de har gjort deres arbejde ordentligt😂 Vi vænner os alle hurtigt til, at nu ser jeg altså sådan ud og det er meget nemmere end jeg...

Det her er et mareridt. De hygiejniske forhold på det her hospital i Chania er ubeskrivelig rædselsfulde. Her bruger man fx ikke handsker når man håndterer mit drop, næ nej her skifter vi bare medicin med blodhænder ind i min åbne åre og lukker for tilgangen med en gammel beskidt prop der tilfældigt lå på mit natbord, det selvsamme bord hvor myrerne holder fest og hvor jeg i nattens løb tog en tår af min Fanta, her holdt de også fest🙈 Har dog lært at man ikke stikker termometeret ind i munden, men under armen, det deles vi nemlig også om, uden afrensning😳 ligesom jeg har vænnet mig til mit dropstativ fyldt med gammelt blod og lort🤢 Søvn bliver det...

vi ankommer som aftalt til hospitalet i Chania hvor vi skal gå direkte til skadestuen og jeg får med det samme en seng i et lille aflukke. Jeg forstår det ikke rigtigt! Skulle jeg ikke ha taget blodprøver! Endelig kommer en sygeplejerske og tager igen hjertekardiogram, blodtryk og endelig blodprøver. Jeg ligger længe og glor ud i luften, uendelig længe. Endelig kommer der en ny meget ung læge. Hun er blevet indkaldt fra onkologisk afdeling!! Neeej, hvad nu – jeg VIL ikke det her! fortæller mig at mine infektionstal er forhøjede og også nogle andre blodprøver. De vil gerne indlægge mig!!! Indlægge mig, nej, nix, jeg har ferie og vil ikke ligge på et græsk hospital – det vil jeg...

Dagen går i det græske med en tur på stranden og måling af temperatur om og om igen. Den feber kører op og ned og op og ned og mine mavesmerter bliver kun værre. Er lidt utryg ved at bo så langt væk fra alt civilisation, men formår alligevel at hygge med familien.