Dag 37 – afsked

Så kom dagen hvor jeg skulle tage afsked med forældre, børn og kollegaer. Hader at skulle sige farvel. Startede med morgenmad for forældrene. Nogle viste jeg var syg og var meget omsorgsfulde og berørte. Andre viste det ikke og var mere spidse i deres bemærkninger om god ferie og lidt hånlige – mente vel at jeg allerede havde holdt rigelig “ferie” ved mit lange sygdomsforløb. Kunne ikke dy mig og fortale at jeg ikke kun skulle sove længe, ikke rejse hele tiden, ikke bare nyde det, men at jeg havde nogle hospitalsmøder jeg skulle passe det næste års tid😒 Der var nogen der fik lidt røde ører og skyndte sig videre. Så var det afsked med børnene, fik mange knus,...

Dag 36 – træt, træt, træt

En helt almindelig dag, hvor jeg er på arbejde hele dagen. Dejligt at mærke ungernes glæde over jeg er tilbage, det gir lige masser af energi. Bruger noget af dagen til at snakke sommerferie med ungerne, de skal alle mulige steder hen og selv svæver jeg stadig rundt på en lyserød sky over udsigten til min egen ferie – åh håber så meget, at kemoen ikke tager hele ferien fra mig😉 Skal lige et smut til egen læge – blodsukkeret skal jo også passes – det ligger stadig lige på grænsen til type 2 diabetes! Jeg VIL ikke det her Jeg har jo nærmest været en kanin i en hel mdr. Spist mig igennem et ton grøntsager, intet rødt kød,...

Dag 35 – Nu hedder det Herlev

Så kom dagen hvor jeg skulle til formøde på Herlev vedrørende min fremtidige behandling. En time før blev jeg ringet op af min egen læge – urinvejsinfektion igen, antibiotika igen igen – åh nej hvad betyder nu det for behandlingen!! Jeg VIL ikke det her Ventede længe på at komme ind til selveste overlægen. Det var ventetiden værd. En utrolig sød læge fortalte i en time om 5 – fem – forskellige behandlinger jeg skal have over de næste fem år, den ene mere gruopvækkende end den anden med hensyn til bivirkninger, hårtab, tørhed i slimhinder, kvalme og opkastninger, led og knoglesmerter, hjerteproblemer, hedeture, hudproblemer osv osv Jeg vil ikke det her Er blevet erklæret rask og skal alligevel nedbryde...

Dag 34 – omsorg og fodbold

Endnu en arbejdsdag med meget udadreagerende og larmende børn, men stadig skønt at være på arbejde. Mange forældre kommer hen og viser deres omsorg med knus og et “det er godt at se dig” og “godt du snart skal have sommerferie og til at nyde dit otium” De ved ikke hvad jeg fejler og tror jeg igen har været væk på grund af nyrebækkenbetændelse. Kan mærke jeg næsten ikke kan klare, at de tror jeg bare skal til at nyde livet. Får sagt til nogle stykker, at jeg skal i behandling og kan mærke jeg er tæt på at bryde sammen og at de stakkels forældre bliver meget berørt af det. Men har behov for at sige tingene højt, for...

Dag 33 – arbejde Jubii

Åhh kom på arbejde efter 1. Mdr Blev mødt af 100 knus, kram og jeg har savnet dig! Åh de her unger altså, de er de bedste. Lige i dag har jeg absulut intet ønske om at forlade arbejdsmarkedet. Jeg kommer SÅ meget til at savne både kollegaer men ikke mindst ungerne. Er superglade for at være tilbage for en stund, samtidig med at jeg bliver uendelig trist over at forlade arbejdsmarkedet på den her måde med den her L….sygdom. Formår at være 100% på og glemme alt om sygdom. Springer rundt og hjælper med forskellige danskopgaver og elsker det. Har en fuldstændig normal og dejlig dag med møder, forberedelse og undervisning. Love it😃 Har en aftale om at få...