Så gik den ikke længere. Feberen steg, lå lige på grænsen og jeg blev bedt om at komme ind på Herlev og få taget blodprøver😢 Var “indlagt” 6 timer for at vente på svar på prøverne. En isolationsstue var gjort klar også selv om de regnede med at jeg kunne komme hjem samme dag. Det kom jeg medbringende piller for en urinvejsinfektion igen igen. Men hjemme, fredag aften, hygge med mand og hund og guf, skønt også selv om jeg igen sad i min tyndslidte sofa. Lørdag formiddag sidder jeg der igen. Tlf ringer: Goddag det er fra Onkologisk afdeling på Herlev, kunne du komme herind medbringende nogle ting, du skal indlægges. Nej, Nej, Nej!! For første gang efter operationen...

Åh det er længe siden jeg har været her. Der sker hele tiden noget, eller rettere der sker IKKE en skid. Mit liv sejler forbi mig med sygdom og kemohjerne og sygdom, sygdom, sygdom!! Jeg VIL ikke det her jamen sødeste du er jo så sej, du klarer den. Det tror jeg at jeg har hørt 50 gange på det sidste, velment og opmuntrende, ved det godt, men det er jeg overhovedet ikke overbevist om at jeg gør! Lige siden den første kemo har jeg været mere eller mindre syg, 6 uger ud at 9, hvor jeg mest har siddet i min – nu tyndslidte – sofa. Jeg kender samtlige programmer på mit tv, prøver forgæves at læse, men falder...

For lang tid siden havde jeg planlagt en spatur til Marienlyst Strandhotel med en veninde. Har været her tre gange før og syntes det er et skønt sted, så havde virkelig glædet mig og jeg ville afsted. Heldigvis vågnede jeg og var rimelig frisk og afsted kom vi. Iført badedragt og kemohjelm, yndigt! Lod jeg mig nedsænke i det varme forbudte vand. For næ nej, her kommer den løftede pegefinger, for selvfølgelig må man ikke leve eller for den sags skyld have bare små fornøjelser når man får kemo🙈 Regler: Omgås ikke folk der er forkølede eller syge – gå ikke i hverken havbad eller diverse pools – brug ikke neglelak, så faldet dine negle af, drik ikke vin, øl...

Så kom de, altså bivirkningerne! Har nærmest konstant kvalme og bevæger mig inden i en boble som ingen kan nå ind til. Kvalmen er som mega tømmermænd ( hader tømmermænd)  Jeg spiser lidt, men får det straks værre, jeg har konstant ondt i maven og jeg vil bare sove, sove og sove, så det gør jeg rigtig meget af tiden. Mit sociale liv er sat totalt på stand by og jeg hader det her Jeg VIL ikke det her Jeg prøver at have familie på besøg og kæmper, det går lige, men må ind og sove så snart de er gået. Jeg prøver at få handlet, det går uendelig langsomt og jeg glemmer halvdelen! Jeg orker ingenting, heller ikke at...