Dag 192 – 217 – FRIHED!! eller……

Frihed med en anelse hår og julesløjfe:) Så kom måneden hvor jeg havde besluttet mig for ikke at skulle se ret meget til Herlev Hospital. Havde skubbet min strålebehandling til januar, for nu kunne jeg ikke holde ud at se på det hospital længere. Startede med et spa ophold på Marienlyst Strandhotel (det kan stærkt anbefales) sammen med en veninde. Fra start havde det visse begrænsninger, turde på grund af smittefare ikke gå i boblebad, så måtte nøjes med alt det andet. Men det var skønt – spa, god mad og en drink i baren og dertil kommer en tur til Kronborg Slot på julemarked (kan ikke anbefales, alt for mange mennesker) samt masser af grin og hygge. Dejlig weekend!...

Dag 169 – 191 – Sidste kemo eller mangel på samme!

Sidste kemo! Eller rettere ingen sidste kemo Så kom dagen hvor jeg skulle have den sidste kemo og sygeplejerskerne stod klar med flag og lykønskninger. Men, men, men som sædvanlig kom der noget i vejen, sådan en lille biting som 39,9 i feber. Så i stedet for kemo lå jeg nu igen på 17 etage tilbage på min isolationsstue, bare en anelse træt af det hele. Heldigvis blev det kun til tre dage med intravenøs antibiotika, men alligevel, det er 8. Gang jeg er indlagt på bare et år. Efterfølgende blev jeg sammen med min overlæge enige om at min krop ganske enkelt ikke gider mere kemo, så ingen sidste gang til mig og ingen flag på bordet. Godt man...