Dag 8 – det klukker

hvordan sover man med 30 grader i soveværelset og nyoperet bryst med to snit – meget dårligt skulle jeg hilse og sige. Hele dagen er gået med SMS og søde hilsner. Sikke mange betænksomme mennesker. Har haft besøg af min mor og min ældste datter og selv om snakken igen mest har drejet sig om mig og kræft, så kunne vi heldigvis også snakke om andet. I dag var også dagen hvor jeg skulle pille plastre af – av – har åbentbart ikke fået barberet mig helt godt🙈 og føj hvor kan jeg ikke holde mig selv ud, ingen bad før i morgen og ingen DEO før om 7 dage i 27 grader😷 stakkels mine omgivelser. Køn er jeg heller...

Dag 7 – operation

Op kl 5.30 – hurtigt bad, ud i taxa, fastende og tørstig på vej til Riget med manden ved min side – pyh Jeg VIL ikke det her kl 7.15 på afdelingen, hospitalstøj på, kirug kommer og tegner på mig og vi sendes gående ned til opretionsafsnittet, hvor vi venter ganske kort. Jeg er den første der skal opereres, hvilket er rigtig rart. kommer ind på operationsstuen og hurtigt går anæstesilægerne i gang Jeg VIL ikke det her Jeg får lagt Veflon, får maske og bedøvelse og er lynhurtigt væk. Vågner ved at en eller anden står og rusker i mig og råber at jeg skal trække vejret. Vågner igen på opvågningen, ved at en anden står og råber jeg...

Dag 6 — jodkorn!!!

Dagen i dag skulle tilbringes på Riget. Heldigvis havde jeg yngstedatteren min til både at underholde og spørge ind til tingene OG hun er skrap og helt fantastisk til at få tingene til at ske og den sødeste, bedste følger😘 Vi startede på afdelingen og fik et dagsprogrammet udleveret! Første runde var foto af bryster til senere brug af rekonstruktion af bryst🙃 næste step var At få lagt et lille jodkorn ind i knuden, så kirugerne næste dag kunne lokalisere knuden, der sidder langt inde – heldigvis med lokalbedøvelse, for den nål var godt nok lang. Så på ny afdeling for at få 4 stik rundt i brystvortekanten😳🙈 hvor blåt radioaktivt stof kommer ind. Det var heldigvis ikke helt så...

Dag 5 – stadig nedtur

Render rundt som en zombie. Det ene øjeblik helt nede, det næste optimistisk. Skal virkelig tage mig sammen for at tage på arbejde. Hiver mig selv afsted, bander over alle mine medbilisters kørsel, råber uhæmmet ud af vinduet “så kør dog” Får dog taget mig sammen, da jeg kommer ind i “min” klasse. Her er alt normalt, med oversukkrede energiske unger der styrter rundt, dejligt normalt. Møder mit team, der igen lægger ører til alle mine tanker, fortæller om den aggressive kræftform, en kollega bryder sammen, jeg bryder sammen Jeg VIL ikke det her Får ringet til Riget, bliver nødt til at blive lidt beroliget. Det blir jeg ikke, ja det er en aggressiv form, ja vi holder øje med...

Dag 4 – nede i et sort hul

Dagen blev tilbragt med at studere alt hvad der studeres kan omkring brystkræft, heri også min egen journal – det kan ikke anbefales – her stod sort på hvidt, at der er fundet HER 2 positiv – Funch, nej, neeej, det er jo en aggressiv form der ofte spreder sig eller kommer tilbage og oven i det er der en masse blodprøver med forhøjede værdier. Jeg VIL ikke det her Bruger resten af dagen på at google den ene mere gruopvækkende historie end den anden. Er nu fuldstændig overbevist om at jeg har spredning  over det hele og ikke oplever en jul mere. Går helt i sort og glor ud i luften fuldstændig tom indeni Jeg VIL ikke det her...